Poul Nielsen Som i husker forlod jeg realskolen sommeren 61, da jeg i løbet af foråret havde søgt uddannelses-pladser inden for radio/tv tekniker – automekaniker – flymekaniker i forsvaret / tec.dk. Det blev Automekaniker uddannelse, der kom besked fra Motor-Centralen Jyderup (Ford) at jeg kunne starte d 31 juli 1961 supert. Blev færdiguddannet slutningen af 1965, men blev hængende til aug 66, da jeg der skulle aftjene min værnepligt i Flyvevåbnet, jeg skulle møde på flyvestation Karup kl. 12 den 2 august, efter vi havde fået udleveret al vores militærudstyr blev os fra Sjælland sendt med særtog til Frøslev, hvor vi skulle være i Frøslevlejren de næste 3 mdr., ved første øjekast lignede Frøslevlejren en Svensk sommerlejr med de røde træbarakker, bortset fra at der her var et højt hegn med pigtråd øverst der omkransede hele lejren. Vi var heldige at vi var der på denne tid af året, sagde vores sergent, om vinteren skulle man selv sørge for at der var fyret op i brændeovnen, som var den eneste varmekilde i barakkerne. Efter 3 mdr. grunduddannelse, blev vi alle sendt til Sjælland, jeg skulle sammen med mange andre til Avedørelejren, hvor LVG havde hovedsæde, her var alle værkstederne som servicerede alle Lvg enheder her på Sjælland, jeg skulle gøre tjeneste ved Transport enheden, nok på grund af min mekanikeruddannelse, allerførst skulle vi have kørekort til stor vogn, derefter fik jeg udleveret en mandskabsvogn (halv rugbrød) og en Bedford lastvogn. Det blev en god og lærerig tid der i Avedøre, jeg kom rundt på hele Sjælland, oplevede en massen, når jeg kørt rundt med teknikere og deres materiel, til div. Enheder. Jeg blev hjemsendt slutningen af juli 1967 Kort tid efter hjemsendelsen rejste jeg op til min kæreste, som boede sammen med sin far og søskende plus sin lille søn på 2 år i Gøteborg, jeg lærte hende at kende, da hun i påsken 1967 var på besøg hos sin farmor, som også boede i Jyderup. Vi havde aftalt at jeg kom derop, og bo hos dem, og søgte arbejde i Gøteborg, jeg havde af en af mine soldaterkammerater fået anbefalet at søge arbejde på Ford i Gøteborg, da de gerne antog automekanikere uddannet i Danmark. Jeg fik da også straks arbejder der, og kunne begynde dagen efter. Da pladsen var trang hjemme hos min kærestes familie, snakkede vi om at vi måske skulle flytte til Danmark, så en weekend var vi på besøg i Jyderup, så jeg i lokalavisen at de søgte en mekaniker på Ford i Korsør, og der var en lille lejlighed til rådighed, jeg søgte stillingen, og fik den, og den lille 2 værelses kvistlejlighed på 3 sal. Så rejste vi til Danmark oktober 1967 alle 3. Vi blev gift i dec. 1967. Dec 1968 fik jeg den bedste julegave nogensiden. En søn blev født den 22 december. Kort tid derefter flyttede vi til en større lejlighed på Motalavej. Desværre holdt ægteskabet ikke, vi blev skilt 1975, jeg flyttede til en lille lejlighed, også på Motalavej, og heldigvis blev min eks og drengene boende i Korsør, og eks’en bor der stadig den dag i dag. Jeg blev gift igen i 1980, og blev papfar til 2 børn, året efter fødtes vores datter. Jeg blev i 1975 udnævnt af Dansk Metal til skuemester indenfor autofaget, og det var jeg indtil jeg faldt for deres aldersgrænse i 1999. I året 1981 blev også året hvor jeg skiftede arbejdsplads, Ford Korsør blev nedlagt og blev derfor tilbudt arbejde på Ford Slagelse som jeg tog imod. I året 1992 flyttede vi fra lejligheden på Motalavej, til et ældre rækkehus på Lærkevej, bare ca. 200 meter fra Motalavej, og der bor vi stadig. Året 1990 blev året hvor vi tog et barnebarn i familiepleje, og han har boet hos os indtil for ca. 2 år siden. Året 1995 blev året hvor jeg via mit arbejde blev sendt på længerevarende kurser i pc’er og programmering, da Fords biler for alvor fik computerstyring, og værkstederne blev udstyret med bærbare pc’er, så vi kunne teste og programmere bilernes computere med, og det var især noget jeg fandt stor interesse i, da jeg tidligere havde et ønske om at arbejde med elektronik. Og jeg har da også lige siden og gør det stadig, arbejder med pc’ere i fritiden. Jeg arbejdede på Ford Slagelse indtil sommeren 2013, da var jeg 68 år, men kommer da stadig på værkstedet låner en lift når jeg skal servicere min Fiesta, og får mig en sludder med gamle arbejdskollegaer, dem der er tilbage. Ellers går tiden med at holde haven, passe min hustru, som efterhånden er godt mærket at sin diabetes, som hun har haft sinden ungdomsårene. Sommerferierne blev før i tiden, næsten altid bilture til Norge eller Sverige, men i mange år nu er det kun blevet til dagsture herhjemme grundet fruens dårlige helbred. I dårligt vejr er jeg at finde i kælderen, hvor jeg roder med mine pc’er. Ellers er det børn, børnebørn og oldebørn der bliver besøgt. Det er blevet til i alt 3 bonusbørn, 2 egne børn, og foreløbigt 9 børnebørn og 3 oldebørn2 Poul Poul ses til gensynsfesten 2017 (1) Elever fra 1961 fra venstre John, Annette, Karen, Hanne, Annegrete, Solveig, Poul, Finn, Inge-Lise, Inger, Benthe, Herbert Poul skriver efterfølgende gensynsfesten; Stor tak til Christina Huus som stod for det dejlige arrangement, og til Herbert Duholm som stod for "eftersøgningen" og kontakten til mig og mine gamle klassekammerater.Et stort ønske blev til virkelighed for mig ,og sikkert også for alle som var med her i dag. Også stor tak til JER mine gamle klassekammerater, som fra nær og fjern mødte op på Søbæksgården, en smuk sensommerdag,og var med til at gøre dagen endnu smukkere, dejlig og uforglemmelig. I var alle så søde og rare at være sammen med , håber der bliver en anden gang. Tak for en dejlig dag2 |